Senga-sengana
Senga-sengana
Hvis du ikke har have med jordbærbed, tænker du måske, at ordene senga-sengana er lidt hokus-pokus-agtige, lidt magiske. Og ja, for mig er der da noget magisk over ordene senga-sengana – når jeg hører dem, flyttes jeg tilbage til min barndom, til solbeskinnede sommerdage, hvor duften og smagen af jordbær er det bedste, man kan tænke sig.
Senga-sengana er en jordbærsort – den bedste, hævdede min far, når han med glæde og stolthed så ud over vores jordbærbed med alle de grønne jordbærplanter i rækker. Derfor har jeg selvfølgelig også senga-sengana i mit jordbærbed, de har dog fået følgeskab af andre sorter, polka og florence, for at udvide sæsonen.
Og ja, det var min mor, som plukkede, rensede, serverede, kogte, syltede og frøs de modne jordbær, men det var min far, som vidste hvilken slags jordbærplanter, han ville have, og som talte om senga-sengana på en sådan måde, at det har slået rod i mig og for altid vil minde mig om ham.
Og han er i den grad værd at mindes og tænke tilbage på. Hans hus og have, hans hjem og hans lille familie var hans glæde og stolthed. Hvem skulle have troet, at den lille, altid syge og skrantende dreng fra husvildebarakkerne ville nå så langt? Efter en barndom med en voldelig stedfar, en mere end besværlig skolegang, hvor han blev anset for knap så klog, fordi han ikke kunne finde ud af at holde blyanten i højre hånd (ja, sådan var det dengang for venstrehåndede, man forsøgte endog at slå de venstrehåndede, de kejthåndede, som det dengang hed, så de kunne lære det), og efter endt skolegang ingen muligheder for uddannelse, så han måtte arbejde nederst i hierarkiet, arbejdsmand Jensen, hele sit arbejdsliv, indtil han udslidt kunne gå på velfortjent efterløn.
Han var en stille mand med et roligt og tålmodigt sind, en kærlig far, som elskede sin lille guldklump. Han bar ikke sin sociale arv med sig, tværtimod, al den vold han havde oplevet i sin barndom, var mere end nok for ham. Den sluttede, da han flyttede hjemmefra og brød med stort set alle fra den store familie, han var en del af. Aldrig mere skulle vold være en del af hans liv, og hans datter skulle have en helt anden opvækst end den, han selv havde gennemlevet. Det var den bedste gave, han kunne give mig. At han også gav mig senga-sengana, var nok ikke bevidst, men nok bare en af de små ting i livet, som senere hen bliver til noget særligt.
Senga-sengana, barndommens lykkestunder med far blandt jordbærplanterne, senga-sengana, store røde modne jordbær i min have, som bringer minder fra en svunden tid.
De bedste ønsker om en dejlig jordbærtid
fra
Merete.
